Vi sikrer mod forurening af produktionsemner
Inden for farmaceutisk produktion er sterilitet og rene emner altafgørende. Hos Unicoat Pharma ApS har vi derfor specialiseret os inden for kemisk overfladebehandling af rustfrit stål for pharma-producenter, herunder initialrengøring også kaldet initialbehandling.
Vi hjælper således pharma-virksomheder i hele Danmark med rengøring og klargøring af produktionsemner, så produktionen er sikret mod forurening med beskyttede overflader i rustfrit stål.
Hvad er initialrengøring?
Initialrengøring af emner er en tretrinsbehandling, der overfladebehandler rustfri emner, så de er sikret mod forurening. Behandlingen består af affedtning, afkalkning og efterbehandling, der samlet set forbereder emnet til brug inden for pharma-produktion.
Rustfrit stål består af krom, nikkel og jern, og det er netop i jernet, at forurening kan opstå, hvis ikke materialet behandles professionelt. Her sørger vi med vores initialbehandling for at rengøre og efterbehandle, så oxidhinden genoprettes og beskytter materialet.