Rustfrit stål har et stort anvendelsespotentiale, da materialet kan klippes, bores og bøjes stort set, som man ønsker det. Selvsamme behandling af rustfrit stål forurener dog materialet, og der kan opstå rust og radioaktivitet i overfladelaget. Overfladen bør derfor behandles elektrolytisk, så andelen af krom og nikkel højnes – hvorefter oxidhinden kan tage til igen.
Elektropolering af rustfrit stål er således en behandling, hvor et overfladelag fjernes fra stålet.
Når overfladelaget fjernes fra stålet, frembringes glans, og hvad der er af større betydning, samtidig metallisk renhed, afgratede kanter og udjævnet mikrooverflade. Populært sagt er elektrolytpolering eller elektropolering det stik modsatte af for eksempel fornikling, da der fjernes i stedet for at tilføres materiale.
Elektropolering er en rationel og økonomisk metode
Elektrolytpolering er en rationel og økonomisk metode, som fremover vil erstatte mekanisk polering. Skærpede kvalitetskrav til overflader, som anvendes i fødevare- og medicinal-industrierne, har også ført til øget brug af elektrolytpolering/elektropolering af rustfrit stål.
Målemetode
Desværre findes der i dag ingen entydig målemetode til at fastslå kvaliteten af en elektrolytpoleret overflade. Den mest anvendte målemetode er Ra-værdier, som også anbefales af ISO. Elektrolytpolering med borttagning af 20-30 my (0,02mm) reducerer typisk Ra-værdien, alt efter emnets beskaffenhed.
Vi kan udføre elektrolytpolering udfor disse standarder:
- ASTM E1558
- ISO 15730
Men hvis kunden har deres egen standard eller en anden standard går vi gerne i dialog om dette.